5. Vedvarende energi m.m.

Forbruget af vedvarende energi m.m. er vokset stærkt siden starten af 1990’erne. I 2015 var forbruget af vedvarende energi på 1.489 TJ, hvilket er 5,6 pct. mindre end året før. I 1996 var det samlede forbrug af vedvarende energi på 675 TJ.

 

Figur 16. Forbrug af vedvarende energi m.m.

Kilde: Nukissiorfiit

 

Øget anvendelse af vandkraft giver et væsentligt bidrag til at reducere de grønlandske CO2-emissioner. Affald er inkluderet som en vedvarende energikilde i dette afsnit, - dog er det vigtigt at pointere, at det udelukkende er affaldets biomassefraktion, der kan betragtes som værende CO2-neutral. Såvel biomassen som den ikke-bionedbrydelige affald medfører emission af metan og lattergas, lige som den ikke-bionedbrydelige affald medfører CO2-emission. Af disse grunde indgår affald som en kilde til emission, jf. afsnittet herom.

 

I 2016 svarende produktionen af vandkraft til 81,8 pct. af Nukissiorfiits samlede elproduktion mod 81,3 pct. i 2015 og 58,1 pct. i 1996.

 

Vandkraftkapaciteten ultimo året var på 91,3 MW i 2016 mod 68,8 MW i 2010 og 31,2 MW i 2005. Indtil 2005 var der kun et vandkraftværk i Buksefjorden, der indtil dets udvidelse i 2008 havde en kapacitet på 30 MW, jf. tabel 4.

 

Figur 17. Vandkraftkapacitet ultimo året samt vandkraftens andel af samlet elproduktion

Kilde: Nukissiorfiit

 

Udviklingen i vandkraftanlæggenes kapacitet og produktion følges ikke nødvendigvis ad, idet produktionen af vandkraft i de enkelte år afhænger af vandforholdene i de enkelte værkers tilhørende vandreservoir, som kan være svingende afhængigt af nedbør og smeltevand fra indlandsisen. Når værkets kapacitet forøges afspejles det endvidere først fuldt ud i produktionen det følgende år, idet produktion fra ny kapacitet begrænser sig til den resterende del af året, hvor anlægget er i drift. Udvidelsen af værket i Buksefjorden i juni 2008 er et eksempel herpå, idet anlægget måtte tages ud af drift under installationen af den tredje turbine og derfor producerede mindre elektricitet end i 2007.

 

Tabel 4. Vandkraft – anlæg og kapacitet

 

Taget i brug

Forsyner

1995

2000

2005

2010

2016

 

 

 

MW

Alle anlæg .....  

-

-

30,0

30,0

31,2

68,8

91,3

Buksefjorden ...

1993 (okt)

Nuuk

30,0

30,0

30,0

45,0

45,0

Tasiilaq ........

2004 (dec)

Tasiilaq

-

-

1,2

1,2

1,2

Qorlortorsuaq ...

2007

Qaqortoq, Narsaq

-

-

-

7,6

7,6

Sisimiut ........

2010

Sisimiut

-

-

-

15,0

15,0

Ilulissat ........

2012

Ilulissat

-

-

-

-

22,5

Anm.: Vandkraftværket i Buksefjorden blev udvidet i 2008.

Kilde: Nukissiorfiit

 

Al vedvarende energi m.m., der opgøres i denne publikation, anvendes af Nukissiorfiit til produktion af el og varme. I 2016 afsatte Nukissiorfiit el og varme svarende til i alt 1.926 TJ (535 GWh). Ifølge Nukissiorfiit stammede 1.372 TJ (381 GWh) af denne afsætning fra vandkraft. Vandkraftens andel udgjorde dermed 71,2 pct. af Nukissiorfiits samlede afsætning i 2016, jf. Nukissiorfiits Årsberetning 2016 side 29.

 

I energistatistikken betragtes affaldsvarme som før nævnt også som en vedvarende energikilde, om end den ikke er CO2-neutral. I 2016 købte Nukissiorfiit 94 TJ affaldsvarme fra de kommunale forbrændingsanlæg. Den købte affaldsvarme blev distribueret via fjernvarmenettet. Samlet set udgjorde vandkraft og affaldsvarme 1.465 TJ af Nukissiorfiits afsætning i 2016. Dermed udgjorde de vedvarende energikilder 76,1 pct. af Nukissiorfiits samlede afsætning i 2016.

 

Kigges der udelukkende på Nukissiorfiits produktion af el og varme, udgjorde den vedvarende energi – vandkraft og affaldsvarme – i alt 62,3 pct. af den henholdsvis vandkraftbaserede og oliebaserede el samt varme, som Nukissiorfiit producerede i 2016, jf. nøgletallene på side 49.